Kirkegårdsvandring ved Bovlund Frimenighedskirke: Fortid og nutid

En sensommeraften sidst i august satte Lokalhistorisk Forening for Agerskov Sogn fokus på Bovlund Frimenighedskirke og kirkegården. En stor flok deltog, og under ledelse af Lavrids Larsen – bestyrelsesmedlem i arkivet, kirkeværge og kirkegårdsgartner i frimenigheden – blev det en vandring, der viste både stedets historiske lag og den aktuelle betydning for lokalsamfundet.

Lavrids Larsen byder velkommen og giver en kort introduktion til aftenens vandring. Foto: Tage Riis

Kirkegården: Gravsteder, historier og lokale mindesmærker

De første skridt gik ind på kirkegården, hvor deltagerne fulgte de grusbelagte stier. De høje trækroner, der omkranser området, dæmper lyset og giver kirkegården et næsten halvmørkt, stille udtryk. Gravminderne står tæt; de fleste velholdte, andre med spor af tidens tand – et landskab fyldt med historier og karakter.

Kirken udefra: Bovlund Frimenighedskirke set fra indgangen med sit markante tårn. Foto: Tage Riis

Her standsede Lavrids Larsen ved gravsteder for tidligere præster, markante borgere og de mange almindelige mennesker, der har fundet deres sidste hvilested i Bovlund. Han pegede også på en særlig sten, der viser resultatet af afstemningen i 1920 – hvor mange, der stemte dansk, og hvor mange, der stemte tysk. I Genforeningsåret 2020 blev stenen fredet på linje med andre mindesmærker fra perioden.

Fredet sten: Den særlige sten fra 1920 viser resultatet af afstemningen for dansk og tysk. Foto: Tage Riis

Larsen fortalte anekdoter om familiernes virke og efterkommere. Som lokalkendt og bosat i Agerskov kunne han trække tråde, der gjorde historien personlig. Flere af deltagerne supplerede med egne erindringer, og sammen opstod næsten et fællesmøde med historien, hvor fortid og nutid gled ind i hinanden.

Sten fra nedlagte gravpladser: Del af kirkegården, hvor gravsten fra nedlagte pladser er opstillet. Foto Tage Riis

Han rundede af med at fortælle om de kommende forandringer på kirkegården: De grusbelagte stier omlægges i de kommende måneder til græs. Separat fra dette arbejdes der fortsat med gravstenene fra nedlagte gravsteder; disse vil kunne opstilles på en afsides plads mellem træerne. ”Hos os er der ingen gravsten, der skal destrueres,” understregede Larsen. I kirkegårdens østlige ende er desuden for flere år siden indviet en lille skovkirkegård, der tilføjer endnu et lag til stedet.

Første præst: Gravsted for Laurids Bertelsen Poulsen, menighedens første præst. Foto Tage Riis

Pause og samtaler

Efter vandringen samledes deltagerne i bålhuset ved forsamlingshuset, hvor foreningens formand, Jens Lautrup, bød velkommen til kaffebord og hyggeligt samvær. Stemningen var let og livlig: Folk delte indtryk fra turen og supplerede med egne historier.

Bålhuset: Kaffepause og hyggesnak efter vandringen, hvor deltagerne deler egne historier. Foto: Tage Riis

Kirken: Historie, arkitektur og menighedsliv

Til sidst gik turen ind i Bovlund Frimenighedskirke, tegnet af bygmester Andreas Bentsen, og færdigbygget i 1896. Kirken kunne først tages i brug i 1900 på grund hindringer fra de tyske myndigheder. Taget er af skifer, og bygningen har røde teglsten og markant tårn som vartegn.

Frimenighedskirken i Bovlund. Foto: Tage Riis

Indenfor mødte deltagerne menighedens forkvinde, Birthe Schmidt, og bestyrelsesmedlem Lis Danvad, der fortalte om kirkens historie. Kirkerummet, med de mørke træbænke, de brune gulve og de lyse vægge, har en enkelhed, som giver rummet en særlig ro og indbyder til eftertanke.

Døbefond og alter: Granitdøbefonten med kig op mod alterbord og altertavle, tegnet af Martin Nyrop. Foto: Tage Riis

Der blev sat ord på kirkens arkitektur, altertavle og alterbord tegnet af Martin Nyrop, og granitdøbefont, samtidig med at menighedens rødder i den grundtvigske bevægelse blev fremhævet.

Smukt vindue: Et af de farvede vinduer, der lader lys spille i kirkerummet. Foto Tage Riis

Den nuværende præst, Sten Kaalø, blev også nævnt. Han har været knyttet til menigheden siden 1992 og er samtidig kendt som forfatter, dramatiker og salmedigter. Med denne dobbeltrolle har han sat et særligt præg på frimenigheden, hvor litteratur og kirkeliv mødes.

Historien bag menigheden

Bovlund Frimenighed blev etableret i 1879 som et fristed for dansk sprog og grundtvigsk menighedsliv under den tyske fortyskning. Menighedens første præst var Laurids Bertelsen Poulsen, som tidligere var skolelærer i Rangstrup og blev ordineret samme år.

Menigheden voksede hurtigt, og behovet for en kirke blev tydeligt.

I dag tæller menigheden omkring 250 medlemmer – ikke kun fra Bovlund og omegn, men også fra andre dele af landet. Kirken står stadig som et samlingspunkt, hvor tradition og nutid mødes, og hvor historien både kan læses på gravstenene udenfor og mærkes i det enkle kirkerum.

Et jubilæum i vente

Næste år kan kirken i Bovlund fejre sit 130-års jubilæum. Aftenen viste, at både kirkegården og kirken fortsat rummer levende historier – og at kirken stadig har en særlig betydning for lokalsamfundet og for de mange, der finder vej til den lille frimenighedskirke i Agerskov sogn.

Kirketårn Bovlund Frimenighedskirke. Foto: Tage Riis

Fakta: Bovlund Frimenighed og kirkebygningen

  • Menigheden stiftet: 1879 under fortyskningen i Sønderjylland
  • Kirken bygget: Tegnet af bygmester Andreas Bentsen, som kom til Bovlund sammen med håndværkssvende fra Vallekilde Højskole. Med hjælp fra menighedens medlemmer blev kirken bygget i løbet af sommeren 1896 som den første frimenighedskirke i landsdelen. Kirken kunne dog på grund af de tyske myndigheders hindringer først tages i brug i 1900.
  • Bygning: Røde teglsten med markant tårn, tag af skifer
  • Altertavle og alterbord: Martin Nyrop
  • Første præst: Laurids Bertelsen Poulsen
  • Nuværende præst: Sten Kaalø, siden 1992 – også forfatter og salmedigter
  • Medlemmer: Ca. 250
  • Tradition: Grundtvigsk frimenighed med vægt på dansk sprog og frihed
  • Sogn: Tilhører Agerskov sogn
  • Kirkegården: Rummer både præste- og borgergrave, samt en sten fra 1920 med afstemningsresultatet for dansk og tysk