Sønderjyllands historie gennem én families liv

Foredraget sætter begivenhederne i perspektiv
Der var stor interesse, da Lokalhistorisk Forening for Agerskov Sogn tirsdag den 7. oktober 2025 bød velkommen til foredrag med historiker Lars Amdisen Bossen. Under titlen Den lille historie i den store historie blev tilhørerne ført gennem Sønderjyllands dramatiske fortid og samtidig præsenteret for personlige beretninger, der gjorde de store historiske begivenheder nærværende. Bossen kombinerede et fyldigt historisk overblik med konkrete nedslag i enkeltpersoners liv, hvilket gjorde aftenen både lærerig og nærværende.

Kort om foredragsholderen
Lars Amdisen Bossen er historiker og rektor på Vejen Gymnasium og Erhvervsskole. Han bor i Vejen med sin kone Charline, parret har to børn, som står på tærsklen til at forlade barndomshjemmet. Han kender området godt, da han har besøgt sine bedsteforældre i Agerskov og Toftlund. I foredraget brugte han sin egen dansksindede slægts historie, og blandt andet slægtsgården i Rangstrupgaarde, som eksempler på, hvordan nationale begivenheder påvirkede almindelige mennesker.

Fra 1640 til 1848 – dobbelttilknytning og spændinger
Fra 1640 og frem var Slesvig under den danske konge som hertugdømme, mens Holsten formelt var del af det tysk-romerske rige. Denne dobbelttilknytning skabte langvarige nationale spændinger og lagde grunden til senere konflikter i regionen. Lokalsamfundene var præget af både danske og tyske traditioner, og ofte opstod kulturelle og sproglige modsætninger mellem familier og naboer.

Treårskrigen 1848–1851
I 1848 udbrød Treårskrigen, inspireret af de europæiske frihedsbevægelser, da tysksindede oprørere gjorde oprør mod den danske helstat. Krigen varede til 1851 og endte med dansk sejr, men spørgsmålet om Slesvig og Holstens nationale tilhørsforhold forblev uløst. Lokalsamfundene levede fortsat under øget kontrol, og både sprog og identitet var centrale udfordringer i hverdagen. Mange familier måtte navigere mellem dansk loyalitet og tysk indflydelse i skoler, kirker og på arbejdspladser.

1863–1864 og livet under tysk styre
I 1863 blev ¹⁾ Novemberforfatningen indført som forsøg på at knytte Slesvig tættere til Danmark. Dette førte til krig mod Preussen og Østrig i 1864, hvor Danmark led nederlag og måtte afstå Slesvig, Holsten og Lauenborg. Sønderjylland kom nu under preussisk styre, og tysk blev administrations- og undervisningssprog.

Amdisen Bossen understregede, at Danmark selv erklærede krigen, hvilket glædede Otto von Bismarck, daværende præsident for Preussens ministerråd (og senere rigskansler), og de preussiske styrker, som havde planlagt og var klar til konflikten. Den tyske hær var overlegen, og hurtigt blev store dele af Jylland indtaget. Stormagterne forbød Bismarck at beholde alt, hvilket medførte, at grænsen endte ved Kongeåen. Dybbøl blev et centralt slag, hvor danske styrker kæmpede tappert, men måtte overgive sig under overmagten.

I årene 1864–1914 fortsatte livet under tysk styre. Skoler og embedsværk anvendte det tyske sprog, og nationale modsætninger prægede dagligdagen. Lars Amdisen Bossens egne dansksindede slægtninge bevarede deres sprog og kultur gennem private initiativer og diskrete handlinger i det nære liv.

Første Verdenskrig og Hans Peters flugt
Under Første Verdenskrig fra 1914 til 1918 blev omkring 30.000 sønderjyder indkaldt til tysk militærtjeneste, hvoraf cirka 6.000 mistede livet. På selvejergårdene – ligesom på andre gårde i Sønderjylland – oplevede familierne dybe personlige tab og måtte håndtere praktiske og økonomiske udfordringer.

Sessionskontoret, hvor Hans Peter Bossen skulle have meldt sig efter han fyldte 17 år, lå i Galsted, omkring fem kilometer fra hans fødegård. Selv om han prøvede at undgå at møde op, blev presset efterhånden så stort, at han troppede op til sessionen. Han blev erklæret egnet til at gå i kamp for den tyske hær og fik meddelelse om, at han ville blive indkaldt som rekrut, og skulle regne med at kæmpe mod franske tropper. Det betød, at han skulle kæmpe for en sag, der ikke var hans, da han, ligesom sin familie, var dansksindet. Derfor blev der planlagt, hvordan Hans Peter skulle undslippe tjenesten.

På flugtruten til Danmark blev Hans Peter ledsaget af sin far. For ikke at vække opsigt havde Hans Peter et reb over skulderen, som skulle indikere, at han var på vej ud til marskområdet for at hente kreaturer. De gemte sig i et buskads på den tyske side af grænsen, hvor de mødte

²⁾ Karen Poulsen. Hun fulgte Hans Peter til grænsen og hjalp samlet set omkring 200–400 sønderjyder, der ikke ønskede at deltage i krigen for Tyskland, med at flygte til Danmark. Hun havde sat sig for at hjælpe sine medmennesker og arbejdede som tjenestepige på forskellige gårde langs grænsen. Karen Poulsen måtte selv forlade Sønderjylland i november 1917, da hendes virke som flugtorganisator havde vakt opsigt hos de tyske myndigheder. Flugten lykkedes i første hug for Hans Peter, men den var ikke omkostningsfri for familien Bossen: De mistede de russiske krigsfanger, som hidtil havde hjulpet gratis på gården, og måtte betale flugthjælperne i naturalier og et ukendt beløb i tyske mark.

Efter Genforeningen flyttede Hans Peter permanent hjem, og i 1931 blev slægtsgården formelt delt, så han kunne overtage en ny gård ved landevejen. Efter 1920 kom han blandt andet på højskole, hvor han lærte både gymnastik og de færdigheder, der kræves for at blive en dygtig bonde, fortæller hans barnebarn Lars Amdisen Bossen. Han tilføjede, at bedstefaren senere kom galt af sted, uden at gå nærmere ind på, hvad der skete.
I 1933 blev Hans Peter gift med Anne Christine Vind fra Fårhus. Parret fik to børn, Johanne og Chresten.

Genforeningen og livet efter 1920
Hans Peter Bossens liv illustrerer, hvordan Genforeningen konkret blev oplevet i lokalsamfundene, og hvordan familier kunne genopbygge deres liv efter årtiers usikkerhed. Ægteparret Bossen flyttede senere til Bytoften i Agerskov, hvor Hans Peter levede sine sidste år. Han døde i 1987, 85 år gammel.

Et positivt sind og nye tider
Sønnen Chresten Bossen deltog i arrangementet og afsluttede aftenen med personlige anekdoter om sin far:
”Han var altid glad og godt tilfreds. Aldrig sur, aldrig tvær og altid positiv”, huskede Chresten Bossen.

Hans Peter fik kørekort som 55-årig og købte en Opel Olympia. Da han ville køre til København for at besøge familie, spurgte folk, om han turde køre så langt. Hans svar var typisk for hans lune:
”Det er nemt nok – jeg skal bare til Zoologisk Have og så til højre.”

”Når den lille historie bliver synlig
Gennem foredraget viste Lars Amdisen Bossen, hvordan de store begivenheder fra 1640 til 1920 direkte påvirkede almindelige familier i Sønderjylland. Hans Peter Bossens flugt, Genforeningen og livsopbygningen illustrerede, hvordan enkeltpersoner blev berørt af krige, afståelser og politiske ændringer, og hvordan familier navigerede i de historiske realiteter. Publikum lyttede med stor interesse, og arkivets formand, Jens Lautrup, rettede en stor tak til Bossen for hans informative bidrag.

1) Link til Danmarks Nationaleleksikon, forklaring oml Novemberforfatningen

2) Link til Grænseforening, omtale af Karen Poulsen