Liv og virke

Friderig Nislev blev født i Naur præstegård den 10. september 1754 og døbt i Naur Kirke den 2. oktober samme år. Han blev cand. phil. i 1781 og cand. theol. i 1787. Før han blev præst, virkede han i fem år som lærer i menigheden i Agerskov. Fra 1796 til sin død i 1801 tjente han som præst i Agerskov. Friderig Nislev døde i Agerskov præstegård den 21. juli 1801, 47 år gammel, og blev gravlagt den 27. juli samme år.

Gravpladen

Gravpladen fra omkring 1801 er udført i grå kalksten og måler 179 × 120 cm. Den ligger på kirkegården nord for skibet, nærmest kirken. Pladen er i dag stærkt forvitret og vanskelig at aflæse. Den oprindelige indskrift var hugget i relief og bestod af versaler, kursiv og skønskrift samlet i et rektangulært felt. Over indskriftsfeltet ses en dekorativ vase med tud til begge sider, omgivet af flammer og en guirlande. Fra vasens fod strækker en palmegren sig mod højre og en oliegren mod venstre. Pladen har en tværriflet kant inden for en glat, let indadhulet ramme.

Familie og opvækst

Friderig Nislev var søn af sognepræst Christian Nislev og Olivia Frederiksdatter Richardt. Faderen døde den 30. april 1763, 46 år gammel, og efterlod sig fem børn. Moderen var datter af sognepræst Frederik Richardt og Anna Strømberg. I 1769 fik hun rådighed over et stuehus ved gården Gammel Birk i Mejrup sogn, hvor hun levede som præsteenke frem til 1788.

Striden om kirkestolen

I slutningen af 1760’erne lod justitsråd Jens Hvass opsætte nye kirkestole i Mejrup Kirke og opførte samtidig en mindre stol over for prædikestolen til sin søster, præsteenken Olivia Frederiksdatter Richardt. Stolen benyttede hun ved gudstjenester og andre kirkelige handlinger, hvor hun sad sammen med sin tjenestepige, frem til 1786. Da en anden kvinde senere gjorde krav på stolen, forsøgte præsteenken ad flere veje at fastholde sin ret til pladsen. Først efter disse forgæves forsøg satte hun lås på stolen. Sagen førte gentagne gange til uro under gudstjenesterne og gav ifølge samtidige indberetninger anledning til latter i kirken. I forbindelse med sin fraflytning skrev hun til Tvis Kloster, at hun nu flyttede, ”Gud ske lov, fra dette sogn”.

Navn og senere slægt

Navnet Nislev blev ikke ført videre i direkte linje, da Friderig Nislev og hans bror begge døde barnløse. Navnet blev senere taget op af efterkommere på Gudum Kloster og er blandt andet kendt gennem forfatteren Gunnar Nislev, også kendt under pseudonymet jægermester Plov.

Afsluttende bemærkning

Som det var almindeligt i tiden, måtte mange unge teologer virke som huslærere og degne, inden de opnåede et præstekald. Denne praksis kan have haft betydning for Friderig Nislevs livs- og karriereforløb, men dette kan ikke dokumenteres i de bevarede arkivalier.

Kilder og baggrund: Teksten er udarbejdet af Lokalhistorisk Forening for Agerskov Sogn og repræsenterer foreningens samlede research og formidling. Den bygger dels på offentligt tilgængelige kilder, herunder Beskrivelse af Agerskov Kirke (1953), afsnittet om kirkens gravminder, samt portrættet af Naur Sogn 1600–1900, dels på øvrig historisk research, lokal viden og fotos fra foreningen. – www.agerskov-lha.dk. Udarbejdet december 2025.