
Pastor Johan Monrath Reimer døde 3. april 1796, 62 år gammel. Hans gravsten står ved sakristiets østmur og fortæller gennem sin oprindelige udsmykning om hans liv – med guirlande, våbenskjold, engle og et relief af opstandelsen.
Kilder og baggrund: Teksten er udarbejdet af Lokalhistorisk Forening for Agerskov Sogn og repræsenterer foreningens samlede research og formidling. Den bygger dels på Beskrivelse af Agerskov Kirke (1953), afsnittet om kirkens gravminder, samt oplysninger fra kirkebogen, og er suppleret med øvrig lokalhistorisk research, viden og fotos fra foreningen. Udarbejdet december 2025.