

Knud Aagaard (22. marts 1769 – 27. februar 1838) var en dansk præst, provst og lokalhistoriker. Han virkede som sognepræst i Agerskov fra 1806 og blev i 1829 udnævnt til provst over Tørning Lehn, en historisk kongelig administrativ enhed i Sønderjylland. Han varetog begge embeder frem til sin død i Agerskov i 1838.
Aagaard er især kendt for sine topografiske og lokalhistoriske skrifter, som giver et indgående billede af landskab, befolkning, sprog og levevilkår i Thy og Sønderjylland i begyndelsen af 1800-tallet.
Liv og uddannelse
Knud Aagaard blev født på Skindelborg Løkke ved Koldinghus som søn af gartneren Svend Madsen Aagaard og Dorothea Lauritsen. Han blev student fra Kolding Latinskole i 1789 og tog teologisk embedseksamen (cand.theol.) ved Københavns Universitet i 1794.
I 1798 blev han residerende kapellan i Thisted, og året efter udnævntes han til sognepræst i Skjoldborg og Kallerup i Thy. Her vandt han hurtigt anseelse, både som præst og som kender af egnens natur- og levevilkår. På baggrund af det foreliggende kildemateriale må det dog antages, at han ønskede at blive forflyttet til mildere og mere centralt beliggende egne.
Det er muligt, at hans topografiske værk om Thy havde gjort ham kendt, og at dette medvirkede til, at han kom i betragtning, da Agerskov Præstekald i Nørre Rangstrup Herred blev ledigt i 1806. Han fik embedet, som blev kaldet den 28. marts 1806, og hvor kongen havde kaldsret, da kaldet lå i Tørning Lehn. Kongen udnævnte dermed en præst til Hertugdømmet, som var fra Kolding og uddannet ved Københavns Universitet. Mange af de slesvigske præster på denne tid var ellers udgået fra Universitetet i Kiel.
Flytningen fra Thy til Agerskov tog Aagaard og hans familie fem dage, hvilket afspejler, hvor omfattende og tidskrævende det kunne være at skifte præstekald i begyndelsen af 1800-tallet.
Præst i Agerskov og provst
Knud Aagaard tiltrådte som sognepræst i Agerskov i 1806 og forblev knyttet til sognet resten af sit liv. I 1829 blev han udnævnt til provst over Tørning Lehn, et embede han varetog sideløbende med sit præstekald frem til sin død i 1838.
Lokale erindringer fortæller, at der under hans embedstid ved en gudstjeneste i Agerskov Kirke i 1813 blev taget en ny salmebog i brug. Om denne har det senere lydt: „Og den havde vi til 1891, og den måtte sognet så døje med i 78 år.“
Provstegerning
Som provst førte Aagaard tilsyn med sognepræsterne i Tørning Lehn, deltog i visitatser og fungerede som bindeled mellem de lokale præster og de kirkelige myndigheder. Embedet havde særlig betydning i Sønderjylland, hvor sproglige og kulturelle forhold krævede både takt og forståelse.
Forfatterskab og lokalhistorisk arbejde
Aagaard kombinerede præstegerningen med et omfattende forfatterskab inden for topografi, økonomi, sprog og kulturhistorie. Hans vigtigste værker er:
- Physisk, oeconomisk og topographisk Beskrivelse over Thye (1802)
- Fattigvæsenet paa landet (IRIS, 1804)
- Vejledning ved en Gaards Drift i Hedeegne (1811)
- Beskrivelse over Tørning Lehn (1815) – Arkivet har et eksemplar, som er omskrevet til nutidsskrift.
- Christelig Haandbog for Quindekjønnet af alle stænder (1827)
- Dagen (1834)
I ”Beskrivelse over Tørning Lehn” giver han en detaljeret fremstilling af landskab, bebyggelse, befolkning og sproglige forhold. Værkets femte afsnit om det danske sprogs skæbne og grænser i Sønderjylland blev genoptrykt i 1815 i C. Molbechs tidsskrift ”Athene” og inspirerede samme år J.B. Scavenius til at udlove en pris for det bedste skrift om det danske sprog i Sønderjylland. Ifølge kilder indsamlede Aagaard oplysninger om folkesprog, som blev anvendt af Molbech i tidsskriftet.
I ”Vejledning ved en Gaards Drift i Hedeegne” behandlede Aagaard de vanskelige vilkår for landbruget på de magre hedejorder. Da det var afgørende at øge den karrige jords ydeevne, spillede gødningsproblemet en central rolle. Aagaard indledte derfor værket med grundige kapitler om anvendelsen af lyng, mos, mergel, ler og aske som gødning – oplysninger der i dag har betydelig landbrugshistorisk værdi.
Vaccination og social indsats
Kopper var i 1700-tallet en af de mest frygtede sygdomme i Danmark. Med vaccinationsforordningen af 3. april 1810 blev det fastsat, at vaccinationsattest skulle forevises som betingelse for blandt andet skolegang, konfirmation og ægteskab. Selvom vaccination formelt var frivillig, var den i praksis uomgængelig.
Aagaard hørte til de præster, der gik i spidsen for gennemførelsen af vaccinationsordningen. Han vaccinerede selv sine menighedsmedlemmer og viste derved en human og praktisk indstilling til præstegerningen, hvor omsorgen for menighedens ve og vel stod centralt.
Anerkendelse og ikonografi
Aagaards værk om Tørning Lehn blev meget vel modtaget og genstand for en længere, rosende anmeldelse i Dansk Litteratur-Tidende i 1820. Allerede den 28. oktober 1817 var han blevet udnævnt til Ridder af Dannebrog – en anerkendelse af hans betydelige stedshistoriske arbejder om Sønderjylland i Frederik VI’s tid.
Ægteskaber
Knud Aagaard blev første gang gift den 27. juli 1796 i Sankt Petri Kirke i København med Karine Sophie Schrøder, født Rossouw (1754–1804), enke efter revisor Peter Schrøder.
I 1805 indgik han andet ægteskab den 12. oktober i Bøvling med Ingeborg Schack (1772–1838), datter af gårdejer og senere godsejer Niels Nielsen Schack.
Eftermæle
Knud Aagaard fremstår som en præst med dyb lokal forankring, der forenede kirkelig tjeneste med et usædvanligt engagement i historie, sprog og kultur. Hans skrifter er fortsat vigtige kilder til forståelsen af Sønderjyllands samfunds- og kulturhistorie i begyndelsen af 1800-tallet. Senere forskere, herunder P.K. Thorsen og Aug. F. Schmidt, har bearbejdet og udgivet dele af hans breve og afhandlinger.
Faktaboks: Tørning Lehn og Tørning Provsti
Tørning Lehn var en kongelig administrativ enhed i Sønderjylland, som eksisterede frem til 1800-tallet. Lenet omfattede blandt andet Agerskov. I ældre og sekundære kilder kan navnet forekomme i formen Torning Lehn, men Tørning Lehn er den historisk korrekte betegnelse.
Tørning Lehn må ikke forveksles med Tørning Provsti, som er en kirkelig inddeling af nyere dato og ikke svarer direkte til lenets geografiske eller administrative udstrækning.
Kilder og baggrund: Teksten er udarbejdet af Lokalhistorisk Forening for Agerskov Sogn og repræsenterer foreningens samlede research og formidling. Den bygger dels på offentligt tilgængelige kilder, herunder Marius Kristensen: Knud Aagaard, i Dansk Biografisk Leksikon på lex.dk (publiceret 18. juli 2011), Sønderjydske Aarbøger, bind II, 1938, samt Minder fra Agerskov Sogn, lokalhistorisk erindringsmateriale, og er suppleret med øvrig lokalhistorisk research, viden og fotos fra foreningen. – www.agerskov-lha.dk.
Udarbejdet 15. januar 2026.