Nis Peter Rossens dagbøger fra årene 1854 – 1866 er et enestående vidnesbyrd om en sønderjysk håndværkers møde med guldfeberen på den anden side af kloden. Som 21-årig forlod han i 1854 Rurup i Branderup Sogn for at søge lykken som guldgraver i Australien og senere New Zealand.

Født den 29. april 1833 mistede han begge sine forældre som barn og voksede op hos sin fars fætter, lærer og sognefoged Hans Hörlück. Uddannet som tømrer og drevet af tidens udlængsel rejste han ud i verden og tilbragte 12 år på guldfelterne, blandt andet ved Bendigo, hvor arbejdet var hårdt, og hvor han i 1856 mistede sin bror, som også var udvandret.

I 1866 vendte han hjem. Året efter giftede han sig med Nielsemine Andrea Cicilia Hörlück, og parret fik fem børn. Som ældre renskrev han sine optegnelser og sikrede dermed, at beretningen om sine år i Australien og New Zealand blev bevaret.

Nis Peter Rossen døde i 1917 og er begravet på Agerskov Kirkegård sammen med sin hustru. Hans liv forbinder den sønderjyske landsdel med guldfeberens verden langt mod syd.

Kilder og baggrund: Denne tekst er udarbejdet af Lokalhistorisk Forening for Agerskov Sogn og bygger på foreningens lokalhistoriske materiale, herunder undersøgelser, formidlingsarbejde og fotomateriale. Materialet omfatter tekstuddrag fra Nis Peter Rossens Dagbogsoptegnelser fra Australien og New Zealand 1854 – 1866 samt fra artiklen om Rossen i Sønderjysk Månedsskrift (1978). Derudover er der anvendt indhold fra Minder fra Agerskov Sogn og andet lokalhistorisk erindringsmateriale. Udarbejdet 4. marts 2026.