Hans dagbøger og senere renskrevne erindringer fra rejsen og opholdet i Australien og New Zealand 1854–1866 giver et unikt indblik i livet som ung sønderjysk udvandrer. Som 21-årig forlod Nis Peter Rossen Sønderjylland for at søge lykken som guldgraver.

Drømmen om guldet og verden begyndte i Rurup i Branderup Sogn, hvor Nis Peter Rossen blev født den 29. april 1833. Hans barndom var præget af tidlige tab. Moderen døde syv måneder efter hans fødsel, og i 1838 mistede han også sin far. Nis Peter og hans brødre kom i pleje hos forskellige familier. Selv voksede han op hos sin fars fætter, Hans Hörlück, lærer og sognefoged. Her fik han både kundskaber og ansvar – og her mødte han den kvinde, han senere skulle gifte sig med. Uddannet som tømrer fulgte han med i tidens strømninger. Han læste avisen Dannevirke og blev påvirket af begivenhederne under Treårskrigen 1848–1850, som styrkede hans lyst til at rejse.

Guldfeberen breder sig

I 1852 nåede nyheden om guldfundene i Australien til Sønderjylland. Historier om hurtig rigdom og eventyr spredte sig hurtigt. For mange forblev det drømme. For Nis Peter blev det en plan.

Han forberedte rejsen omhyggeligt, og da han i 1854 som 21-årig fik udbetalt sin arv, havde han midlerne til at rejse. Den 21. april tog han afsked med familien. Dagen efter gik han sammen med omkring tyve unge mænd om bord på dampskibet Christian den 8. med kurs mod Kiel. Herfra fortsatte de med tog til Altona – hans første møde med den nye transportform.

I Altona indlogerede de sig hos gæstgiver Ovelmann og blev opsøgt af udvandringsagenten Petersen fra Skærbæk. Planerne blev ikke ændret. Den 23. april rejste de videre til Hamborg, købte proviant og indgik fordelagtige kontrakter. Turen fortsatte via Hull til Liverpool, hvor de unge mænd ventede på skibet til Melbourne.

Slid og sammenhold i Australien

Melbourne gjorde et stærkt indtryk med sin travle havn, de mange skibe og det fremmede klima. Kort efter drog Nis Peter videre til Bendigo, et af de største guldfelter. Hverdagen som guldgraver var hård og ensformig. Arbejdet krævede udholdenhed, og udbyttet var usikkert. Alligevel holdt håbet og fællesskabet blandt guldgraverne modet oppe.

I 1856 blev opholdet overskygget af sorg, da hans bror, Peter Lauritzen Rossen, døde i Australien. Senere fortsatte Nis Peter til New Zealand, hvor han arbejdede videre og opbyggede nye netværk blandt andre udvandrere.

Hjemrejsen over tre kontinenter

Efter tolv år i udlandet begyndte hjemturen i 1866. Rejsen gik via Panama og De Dansk Vestindiske Øer til London. Her boede han på Charing Cross Hotel og brugte tiden på at opleve storbyen. Den 28. september vendte han hjem til Sønderjylland. Kort efter hjalp han sin halvbror og dennes hustru med at betale en betydelig gæld på 2000 mark – et tegn på, at opholdet i udlandet havde givet økonomisk udbytte.

Livet efter eventyret

Den 29. marts 1867 giftede han sig med sin barndomsveninde, Nielsemine Andrea Cicilia Hörlück. Sammen fik de fem børn: Hans Peter Lauritz, Hans Hörlück, Paul Ingvard, Pauline og Peter. Sønnen Hans Hörlück Rossen blev senere præst ved Agerskov Kirke fra 1921 til 1929. Selv købte Nis Peter en gård i Geestrup ved Agerskov. Som ældre renskrev han sine dagbøger og sikrede dermed, at fortællingen om hans ophold som guldgraver i 12 år på den anden side af kloden blev bevaret.

Nis Peter Rossen døde den 15. december 1917. Hans hustru Nielsemine var død syv år tidligere, den 14. april 1910. I dag står hans erindringer som et værdifuldt vidnesbyrd om sønderjysk udvandrerhistorie. De fortæller om mod, udholdenhed og viljen til at søge nye muligheder – selv når rejsen går til verdens ende.

Kilder og baggrund: Denne tekst er udarbejdet af Lokalhistorisk Forening for Agerskov Sogn og bygger på foreningens lokalhistoriske materiale, herunder undersøgelser, formidlingsarbejde og fotomateriale. Materialet omfatter tekstuddrag fra Nis Peter Rossens Dagbogsoptegnelser fra Australien og New Zealand 1854 – 1866 samt fra artiklen om Rossen i Sønderjysk Månedsskrift (1978). Derudover er der anvendt indhold fra Minder fra Agerskov Sogn og andet lokalhistorisk erindringsmateriale. Yderligere oplysninger findes på: www.agerskov-lha.dk Udarbejdet 4. marts 2026.