30 deltagere var forleden mødt op, da Lokalhistorisk Forening for Agerskov Sogn inviterede på en tur til Gammelskov Batteri. Fra parkeringspladsen ved Østergårdvej gik turen ad stien ind i området. Det var ikke en tur, hvor man med det samme stod ansigt til ansigt med et stort, tydeligt fortidsminde. Først skulle der gås et stykke ind i terrænet. Omkring en halv kilometer fra parkeringspladsen begyndte sporene efter det gamle militære anlæg at dukke op mellem træerne.
Her startede Dan Obling sin fortælling om Gammelskov og det omfattende tyske forsvarsanlæg, som blev opført i Sønderjylland under Første Verdenskrig. Dan Obling fra Toftlund er formand for Støtteforeningen for Sikringsstilling Nord.
Et forsvarsværk på tværs af Sønderjylland
Sikringsstilling Nord blev anlagt fra 1916 med et muligt engelsk angreb fra nord for øje. Obling begyndte med den større sammenhæng. I sommeren 1916 var krigen på Vestfronten gået i stå i en fastlåst skyttegravskrig, mens tyskerne forberedte den uindskrænkede ubådskrig. Hvis Storbritannien skulle tvinges i knæ ved at blive afskåret fra forsyninger, var det nødvendigt at sikre den tyske grænse mod Danmark.
På dette tidspunkt hørte Sønderjylland ikke til Danmark. Efter krigen i 1864 kom området under preussisk styre og blev en del af det tyske kejserrige. Først ved Genforeningen i 1920 kom Sønderjylland tilbage til Danmark.
Den nye forsvarslinje skulle derfor være på plads, inden den uindskrænkede ubådskrig blev indledt 1. februar 1917.
En forsvarslinje gennem Sønderjylland
Arbejdet med Sikringsstilling Nord begyndte i september 1916. Tyske pionerenheder fik ansvaret for at planlægge og udstikke, hvor skyttegrave, bunkere og artilleristillinger skulle placeres. Stillingen kom til at strække sig tværs over Sønderjylland fra østkysten ved Hoptrup til vestkysten ved Skærbæk.
Gammelskov lå bag den egentlige infanteristilling og var et af stillingens svære batterier. Men det var ikke et hvilket som helst batteri.
Det var det største og kraftigste enkeltanlæg i hele Sikringsstilling Nord.
Over stok og sten gennem det gamle anlæg
Efter den første station fortsatte deltagerne længere ind i området, over stok og sten, gennem krat og skov. Anlægget var bevokset, men støtteforeningens medlemmer sørger på de årlige aktivitetsture for at vedligeholde området, så det fremstår ryddeligt og velplejet. Det gjorde det muligt at færdes mellem de mange spor, som ellers let kunne være blevet skjult af vegetation og tidens tand.
For Obling var terrænet samtidig en anledning til at forklare, hvordan Gammelskov Batteri oprindelig fungerede.
To tunge kanoner i beton
Batteriet var omkring 250 meter langt. Midt i anlægget stod de to tunge 24 cm marinekanoner, hver placeret på en stor betonbrisk og beskyttet af panser. Kanonerne havde en rækkevidde på lidt over 16 kilometer, og granaterne vejede omkring 190 kilo.
De to kanoner var oprindeligt skibskanoner fra de tyske kystpanserskibe Odin og Frithjof, som tilhørte Siegfried-klassen. Da skibene blev taget ud af tjeneste, blev kanonerne anvendt andre steder, blandt andet i Sikringsstilling Nord. Gammelskov var det eneste af de svære batterier, der fik to af de store 24 cm-kanoner.
Det var et anlæg bygget til at besvare fjendtlig artilleriild langt foran stillingen. Gammelskov lå omkring fire kilometer bag infanteristillingen, og kanonerne kunne dermed skyde langt hen over de egne stillinger. Det krævede, at man ikke selv kunne se målet fra kanonen. I stedet var batterierne afhængige af observationsposter længere fremme i terrænet, hvorfra nedslagene kunne observeres og meldes tilbage.
Et helt lille militært samfund
Undervejs blev det tydeligt, hvor omfattende et arbejde der lå bag anlægget. Ammunitionsmagasinerne var forbundet med batteriet, og en smal skinnebane løb gennem den lange batterigrav. Her kunne små vogne transportere de tunge granater frem til kanonerne. Der var ikke tale om et lille, enkeltstående anlæg, men om en hel militær arbejdsplads med ammunitionsmagasiner, mandskabsrum, kommandostation og forbindelser til den øvrige del af stillingen.
Straffefangerne bag byggeriet
En del af arbejdet blev udført af militære straffefanger. Obling understregede, at der ikke var tale om krigsfanger, sådan som det gennem tiden havde været antaget. Straffefangerne var tyske soldater, som havde overtrådt militære bestemmelser og var blevet dømt ved en militær domstol. De blev placeret i lejre forskellige steder langs stillingen og blev anvendt som arbejdskraft ved det omfattende anlægsarbejde.
Den nærmeste lejr i forhold til Gammelskov lå ved Østergård. Her var et straffefangekompagni på omkring 250 mand, og Obling vurderede, at netop disse mænd måtte have udført en stor del af arbejdet ved Gammelskov.
Mens deltagerne bevægede sig videre mellem betonresterne, blev det også klart, at det anlæg, man så den aften, kun var resterne af noget langt større. Sikringsstilling Nord blev aldrig taget i brug som det forsvarsværk, tyskerne havde forestillet sig. Det forventede angreb fra nord udeblev.
Fra tysk forsvarsværk til danske sprængninger
Efter krigens afslutning begyndte tyskerne at demontere kanoner, panser og jernbanespor. Da området i 1920 kom under dansk administration, var våben og meget af det øvrige materiel fjernet. Tilbage stod de mange betonbygninger og konstruktioner.
Men det blev ikke enden på historien.
Da anlæggene skulle væk
Efter Genforeningen blev den tidligere tyske forsvarslinje betragtet som en potentiel risiko, fordi en nordvendt tysk forsvarslinje nu lå på dansk jord. Den danske hær foretog derfor i 1921 en systematisk rekognoscering af hele stillingen. Otte officerer fra pionerenheden fik hver deres område, som de skulle opmåle, fotografere og registrere. Arbejdet resulterede i otte rapporter, der fortsat udgør et vigtigt kildemateriale til Sikringsstilling Nords historie.
Herefter begyndte sprængningerne. De fortsatte gennem 1920’erne, og flere steder blev der foretaget eftersprængninger helt frem mod begyndelsen af 1930’erne.
Gammelskov Batteri blev sprængt i august 1923.
Det var netop sprængningerne, der forklarede det særegne landskab, deltagerne bevægede sig igennem den aften. De store betonmasser blev splittet ad, og dele af konstruktionerne lå stadig spredt i terrænet. Andre anlæg forsvandt næsten fuldstændigt, mens nogle blev taget i brug til andre formål eller dækket til.
Klirrende vinduer efter sprængningerne
Sprængningerne havde også en praktisk sidegevinst for eftertiden. De mange tons jern, der var indstøbt i betonen, kunne genbruges. Armeringsjern, bjælker og skinner blev eftertragtede materialer i årene efter Første Verdenskrig. Obling fortalte, at også hans egen bedstefar havde været med til at hente armeringsjern ud af nogle af bunkerne.
For de mennesker, der boede i området, var sprængningerne imidlertid ikke uden konsekvenser. Der gik mange vinduer under de omfattende sprængninger, og det danske militær måtte efterfølgende behandle skader på civile ejendomme. En af deltagerne kunne i den forbindelse fortælle, at hans bedstemor havde berettet om sprængningerne. Familien boede dengang i området omkring batteriet og oplevede på nært hold, hvordan vinduerne klirrede under sprængningerne.
Gammelskov bliver fredet
Gammelskov blev fredet i 1980. Obling antydede, at det måske havde været et udtryk for lokalpatriotisme, at den daværende Venstre-borgmester Chresten Jacobsen engagerede sig i fredningssagen. Det lykkedes i 1980 at få Gammelskov fredet.
Fra anlægget til foreningslokalerne
Efter omkring en time var turen gennem det gamle batteriområde slut. Deltagerne forlod skoven og fortsatte til Agerskov Kommunale Skole, hvor aftenen ikke var forbi endnu.
Her har Støtteforeningen for Sikringsstilling Nord sit mødested, og lige ved siden af har arrangørerne deres foreningslokaler. I støtteforeningens lokaler kunne deltagerne se arkivalier, kort, fotografier og historiske genstande, som knyttede sig til Sikringsstilling Nord.
En forening med historien som omdrejningspunkt
Støtteforeningen for Sikringsstilling Nord blev etableret i 2013 og har omkring 50 medlemmer, beretter formanden. Dan Obling havde været næstformand i mange år, før han for to år siden overtog formandsposten.
Samtalen i lokalerne kom også ind på en af de personer, der havde haft stor betydning for indsamlingen og formidlingen af viden om Sikringsstilling Nord, nemlig Mogens Scott Hansen. Han havde arbejdet med stillingen, indsamlet historisk materiale og interviewet ældre mennesker, som havde deres egne erindringer om anlægget og tiden omkring Første Verdenskrig.
Det var gennem dette historiske arbejde, at Obling lærte Scott Hansen at kende. De mødtes første gang i begyndelsen af 1990’erne, og Obling fortalte, at han siden havde været med ham på flere ture, hvor han viste forskellige dele af Sikringsstilling Nord og fortalte om sine undersøgelser.
Scotts efterladte materiale
Mogens Scott Hansen nåede gennem sit liv at samle et omfattende materiale om stillingen. Efter hans død blev materialet bevaret. Hans hustru, Mette Sarus Scott Hansen, overlod blandt andet bøger, dokumenter, kort, fotografier, interviews og de forskellige hjælpemidler, han selv havde konstrueret i forbindelse med sit arbejde, til videre opbevaring og brug. En del af dette materiale findes i dag hos Støtteforeningen for Sikringsstilling Nord.
Et historisk engagement langt ud over Gammelskov
For Obling var Sikringsstilling Nord samtidig en del af en større historisk interesse. Han er aktiv i det lokalhistoriske arbejde i Toftlund og har medvirket som forfatter til lokalhistorisk litteratur, blandt andet sammen med Lis Mikkelsen.
Interessen rakte også langt ud over Sønderjylland. Obling havde rejst til nogle af de steder, hvor Første Verdenskrig blev udkæmpet, blandt andet til Vestfronten, og han havde på sådanne ture rejst sammen med historikeren René Rasmussen fra Museum Sønderjylland.
Aftenen sluttede med kaffe og fortsat snak i foreningslokalerne. Men for de 30 deltagere var historien om Gammelskov ikke længere blot noget, man havde hørt om. De havde gået gennem det gamle batteri, set resterne med egne øjne og fået historien fortalt dér, hvor den faktisk havde udspillet sig.
Læs mere på hjemmesiden hos sikringsstillingnord.dk
Agerskov 21. august 2026 KEF/TLR