Historien om Kleinbahnen samlede mere end 100 interesserede i Agerskov – og gav samtidig et kig på banegårdens fremtid.
Kantinen på Agerskov Skole var fyldt, da Lokalhistorisk Forening for Agerskov Sogn i marts inviterede til foredrag om Æ Kleinbahn, den smalsporede jernbane, der i årtier forbandt Haderslev, Agerskov, Branderup og Toftlund. Publikum fulgte med i fortællingen om banen og dens betydning for lokalsamfundet.Aftenens foredragsholder var Kai Eskildsen Møller, arkivleder ved Lokalhistorisk Arkiv i Felsted. Formanden, Lavrids Lautrup Larsen, bød velkommen og rettede en særlig hilsen til Møller, som viste historiske billeder og en film produceret i samarbejde med andre om jernbanen i Haderslev-området.
Fra England og Tyskland til lokalbanerne i Sønderjylland
Jernbanens historie tog fart i 1825 i England med åbningen af Stockton & Darlington Railway, verdens første offentlige jernbane til både gods og passagerer. Samme år blev passagertransporten indledt, og en mand red foran toget med fane for at advare folk om togets ankomst. I Tyskland blev den første jernbane mellem Nürnberg og Fürth indviet i 1835, trukket af lokomotivet Adler. I Danmark blev banen mellem Roskilde og København åbnet i 1847 med lokomotivet Odin.
De sønderjyske amtsbaner: Æ Kleinbahn
I Sønderjylland er “Æ Kleinbahn” det folkelige navn for de amtsbaner, der blev anlagt omkring år 1900 under det preussiske styre. Banerne blev officielt kaldt “Kleinbahn”. Historisk materiale viser, at lokalbefolkningen nogle steder kærligt kaldte dem “Æ Kringelbahn” på grund af de snørklede ruter gennem landsbyer og landskab. Formålet var at skabe lokal transport, hvor de store statsbaner ikke kørte. Sporvidden var typisk én meter, hvilket gjorde dem billigere at anlægge end normale statsbaner. Tre store netværk udgik fra Haderslev, Aabenraa og Sønderborg. Farten var lav, sjældent over 30 kilometer i timen.
Kleinbahnen og småbanernes betydning
Omkring år 1900 blev smalsporede lokalbaner anlagt i Sønderjylland, mens Nordslesvig stadig var en del af Preussen (1864–1920). Lovgivning, anlæg og drift fulgte derfor tyske regler, samtidig med at erfaringer fra danske og tyske baner dannede grundlag for lokalbanerne i området. Kleinbahnen var billigere at anlægge og drive end statsbanerne, og formålet var at forbinde landsbyer med større byer, hvor statsbanerne ikke nåede.
Preußisches Kleinbahngesetz fra 1892 gjorde det muligt at etablere baner med minimale signaler og kombinerede stationer til billetsalg, gods og krodrift. Anlæggelsen havde også et politisk formål, da lokalbefolkningen flere steder opfattede banen som et symbol på fortyskningen af området efter 1864.
Haderslev Amtsbaner og ruten mod Toftlund
Haderslev Amtsbaner blev etableret mellem 1898 og 1901 som Haderslebener Kreisbahn. Amtsbanegården lå ved Haderslev statsbanestation, med separat perron og plads til gods, så omladning mellem de smalsporede lokalbaner og statsbanens normalspor var mulig. Ruten mod Toftlund begyndte ved Haderslev og gik gennem Ustrup, Galsted, Rangstrup, Østergaard, Agerskov, Kærgaard, Branderup Mølle, Branderup, Branderup Mark og Mandbjerg Syd, inden den nåede Toftlund. Agerskov var særligt interessant for foredragsdeltagerne, da stationen lå centralt for enden af Hovedgaden og fungerede som et vigtigt knudepunkt med billetsalg, ventesal, pakhus, rejsestald og rampe til levende kreaturer.
Det skal bemærkes, at Haderslev–Toftlund-strækningen kun er én af flere Kleinbahn-strækninger i området. Den første strækning gik til Christiansfeld, og der var blandt andet ruter til Aarøsund, Vojens og Gram, hvilket viser, at lokalbanenetværket i Haderslev-kredsen dækkede mange centrale byer og landsbyer.
Arbejdskraft, lokal deltagelse og modstand
Banernes anlæg krævede betydelig arbejdskraft fra Sverige, Polen, Ungarn, Frankrig og Nederlandene. Arbejdet kunne være hårdt med beskeden løn, og flere steder måtte arbejderne hente ekstra proviant fra de omkringliggende landbrug. Samtidig engagerede lokalbefolkningen sig aktivt i opførelsen af stationer og trinbrætter, som hurtigt blev naturlige samlingssteder. Indvielser blev markeret med festligheder, og banen blev en del af hverdagslivet i landsbyerne. Flere steder mødte projektet dog modstand, fordi banen blev opfattet som et udtryk for tysk dominans i området.
Samspil med statsbanerne
Lokalbanernes funktion var at transportere passagerer og varer til de større statsbanestationer, hvor videre rejse til Flensborg, København eller Århus kunne fortsætte. Efter Genforeningen i 1920 blev Kleinbahnen integreret i det danske jernbanesystem som Haderslev Amts Jernbaner (HAJ). Lokalbanerne tog sig af de korte strækninger, mens statsbanerne håndterede de lange.
Nedlukning af Haderslev-kredsen
Med tiden kunne lokalbanerne ikke længere konkurrere med biler og busser, som overtog transporten, samtidig med at driftsomkostningerne steg. Som følge heraf måtte samtlige strækninger i Haderslev-kredsen gradvist lukke ned over flere år i 1920’erne og 1930’erne. Stationer og trinbrætter mistede deres oprindelige funktion som transportknudepunkter, og lokalbefolkningen måtte finde alternative transportmuligheder.
Film og visualisering
Kai Eskildsen Møller viste en film, som sammenfattede foredragets hovedpunkter. Publikum kunne følge banernes forløb, stationer, lokomotiver, hverdagslivet, anlægsarbejdet og konflikterne mellem lokalbefolkning og myndigheder. Filmen gav et samlet billede af Kleinbahnens betydning for Agerskov og omegn.
Fra Kleinbahn til kultursted: Banegården i Agerskov
Som repræsentant for Agerskov Banegård ApS orienterede Elin Juel om arbejdet med at renovere den historiske banegård. Bygningen blev i 2024 købt af syv lokale ildsjæle, som sammen udgør ejerkredsen i selskabet. Gennem organisationen bag projektet koordinerer de det omfattende bevaringsarbejde med det formål at bevare banegården som en del af lokal kulturarv. Banegården skal fremover fungere som et levende kultursted og et minde om Kleinbahnens rolle i Agerskov og omegn.
Projektet tager form
Elin Juel fortalte om fællesskabet, idéudviklingen og visionerne bag projektet. Idéen tog fart i januar 2024, da hun og Knud Iversen samledes med resten af ejerkredsen hos Else Mathiesen i krostuen på Æ Banegaard. Parret er kendt i Agerskov for deres engagement i lokalsamfundet. Resten af gruppen – Sonja og Poul Petersen, Susanne og Henning Madsen samt Ellen Jacobsen – deltager fortsat aktivt i projektet. Under mødet blev projektet drøftet, og senere på Agerskov Kro blev idéen konkretiseret, hvorefter gruppen kontaktede ejendomsmægler Bent Clausen for at høre nærmere om muligheden for at købe bygningen.
Hen over sommeren blev projektet fulgt op med en fremvisning af ejendommen. Den midterste bygning var beboet, mens Remisen stod tom og blev planlagt omdannet til to mindre lejligheder på cirka 35 m² hver. Målet er at etablere fem korttidslejligheder, og under dialog med kommunen opstod kravet om morgenmad, hvilket førte til planlægning af en mindre café i hovedbygningen, der senere skal kunne betjene de overnattende gæster.
Arbejdet lægger vægt på at bevare og genskabe bygningens oprindelige udtryk og følger kravene for bevaringsværdige bygninger. Ved foredragets afholdelse var renoveringen allerede godt i gang med nyt tag, udskiftede vinduer og døre samt genskabelse af oprindelige detaljer. Dagen efter blev der holdt et uformelt rejsegilde, hvor interesserede kunne se arbejdet, og milepælen blev markeret.
Om foredragsholderen
Kai Eskildsen Møller
- Arkivleder ved Lokalhistorisk Arkiv i Felsted (Patsches Hus)
- Mangeårigt medlem af Historisk Forening for Felsted Sogn, tidligere formand
- Redaktør af foreningens årbog
- Producerer film og holder foredrag om Æ Kleinbahn og sønderjyske småbaner
- Administrator for Facebook-gruppen “Æ Kleinbahn”
- Kåret som Årets Felstedborger 2024
Kilde: Oplysninger fra foredraget, Lokalhistorisk Arkiv i Felsted samt Facebookopdatering om kåringen i 2024
Faktaboks: Kleinbahn
- Kleinbahn: Smalsporet jernbane med sporvidde på én meter.
- Haderslev Amtsbaner (HAJ): Lokalbanesystem efter Genforeningen i 1920.
- Første strækning: Haderslev–Christiansfeld.
- Andre strækninger: Blandt andet Aarøsund, Vojens og Gram.
- Arbejdskraft: Sverige, Polen, Ungarn, Frankrig og Nederlandene.
- Lukning: Gradvis i 1920’erne og 1930’erne på grund af biler og busser.
