I forbindelse med Arkivernes Dag, lørdag den 11. november 2023, holder Agerskov Sogns Lokalhistoriske Arkiv åbent hus fra kl. 13.00 til kl. 16.00 i vore lokaler på Bytoften 34 i Agerskov.
Alle er velkomne til at kigge forbi.
Vi glæder os til at se jer.
Indgang til Arkivet fra Bytoften
Hovedgaden 24, Agerskov
Hvis der er nogen, som kender noget til det nedenstående foto af Hovedgaden 24 – tidligere Tabor og senere en el-forretning, der tilhørte Hans Madsen. Den første ombygning fandt sted i marts-april 1960 i følge dagbogen fra murermester Hans Peter Riis. Omkring 10 år senere har Kristian Tjørnelund stået for en større til og ombygning af el-forretningen.
Har Olde Nissen boet i huset, før han flyttede til Hovedgaden 9, den forretning som urmager Frederik Wichmann Andersen overtog omkring 1952?
Er der nogen, der eventuelt kunne have en idé om hvem personerne på fotoet kunne være?
Hovedgaden 24, foto fra omkring år 1900-1920. Det kan ses, at der er indlagt elektricitet og sølvtøj i vinduerne.
Hovedgaden 24, foto fra omkring år 2019.