I krig tre gange for Preussen

Peter Nikolaj Schildts bevægede liv

Uddrag fra Sønderjysk Månedstidsskrift nr. 4. 2021

Screenshot
Screenshot
Screenshot
Screenshot

Det selvbyggede hus, som Peter og Anne Marie boede i på Hyrup Hede, lå på en lille parcel på 877 m2, (nuværende adresse i skoven ved Hyrup Hedevej 4, Toftlund). De lånte 400 mark ved Agerskov Sogns Spare- og Laanekasse i november 1887 til køb af grund og opførsel af huset. De fik i alt 5 børn og 43 børnebørn, hvoraf de 20 børn er opvokset i Agerskov Sogn. Peter Nicolaj Schildt døde hos sin datter Dorothea Frederikke Schildt, gift Tychsen, i Agerskov (nuværende adresse Sønderbyen 3). Deres yngste datter Andrea Jessine Schildt, gift Riis, boede på Lille Kjærgaard (nuværende Bovlund Nymarksvej 6). Dorothea var gift med landmand og bygmester Andreas Tychsen. Har blandt andet stået for opførelsen af Agerskov Skoles bygninger fra henholdsvis 1901 og 1911. Andrea Jessine var gift med landmand Peter Hansen Riis.

Sønderbyen 3, Agerskov. Her døde Peter Nicolaj Schildt, også kaldt Nicolaus. Døde den 1. marts 1915 næsten 79 år gammel. De 4 personer fra venstre er 3 børnebørn og datteren Dorothea Schildt. 1) Maria Tychsen, blev gift med murer Samuel Nielsen i 1918. 2) Johannes Tychsen (emigrerede til USA i 1927). 3) Det lille barn er Frederik Tychsen, som har skrevet en dagbog om de år, han var med i Første Verdenskrig i Belgien og Frankrig, og sidder ved sin mor, 4) Dorothea Schildt, gift Tychsen. De øvrige personer kendes ikke.