Sommerferie / og lokal udflugt mm.

Vi havde en dejlig udflugt til Jelling og Kolding d 15 juni, hvor 38 personer deltog og vejret var dejligt.

Vi deltager også i år ved By -Night i Agerskov den 11 august – så kom og besøg os – i vores telt lige over for Spar.

Hvis du endnu ikke er medlem ordner vi denne aften.

Den 6 september kl 19.00 har vi arrangeret en lokal tur til Rangstrup, hvor der vil blive fortalt om byens historie mm. Vi mødes ved vores bygning på Bytoften, hvorefter vi fylder egne biler op og kører til Rangstrup.

Vi holder ferie lukket i juli måned.

HUSK: vi har åbent hver tirsdag fra kl 15 til 17. Du / I er altid velkomne -også bare for at se eller snakke.

God sommer til alle !

M.L.H

Nyhedsbrev ang. kommunens planer om Skole og børnehus i Agerskov.

I JydskeVestkysten d. 20 juni 2022 kunne man læse, at Tønderkommune vil flytte Agerskov Børnehus til kommunens tomme lokaler på skolen. Det fremgår at formanden for børn- og ungeudvalget, skolen samt bestyrelsen for Agerskov Børnehus er positiv indstillet, da lokalerne pt står tomme.

Dette er kun delvis rigtig, for bygningen, hvor tandplejen har haft til huse blev senere 2012 overtaget og ombygget af Lokalhistorisk Forening for Agerskov Sogn. I disse lokaler har foreningen arkiv og lokaler til modtagelse, registrering og arkivering af sognets historie. Det fremgår ifølge avisen, at netop i disse lokaler skal der være personalerum for børnehuset.

Lokalhistorisk Forening for Agerskov Sogn er dog fra kommunen, hverken blevet orienteret eller spurgt om denne plan, hvilket undrer os meget, da vi åbenbart er en væsentlig del af den nye plan.

Lokalhistorisk Forening for Agerskov Sogn kan ikke se nogen fornuft med dette forslag, hvorfor ændre noget der går godt i Agerskov. Et personale rum kan vel placeres et andet sted på skolen.

Venlig Hilsen Lokalhistorisk forening for Agerskov Sogn.