Foredrag ved Tove Balmer Hansen

Den tidligere Agerskovborger Frederik Tychsens dagbog: Erindringer fra soldatertjenesten i Første Verdenskrig

Lokalhistorisk Forening for Agerskov Sogn inviterer til et spændende foredrag, hvor Tove Balmer Hansen deler sin fars dramatiske oplevelser som soldat under Første Verdenskrig gennem hans dagbog.

 Dato: Torsdag den 27. marts 2025 

Tid: Kl. 19.00 

Sted: Agerskov Skoles kantine, indgang fra Bytoften, Agerskov 

Entré: Gratis – kaffe og kage koster 20 kr.

Frederik Tychsen, en ung mand fra Agerskov, blev udsendt til fronten i 1915 og deltog i de hårde kampe ved Verdun og Marne i Frankrig samt Ypres i Belgien. Hans dagbog, skrevet under krigen, giver et sjældent og gribende indblik i soldaterlivet, hvor rædslerne ved fronten kombineres med den menneskelige kamp for at overleve – ikke kun mod fjenden, men også mod sult og sygdom.

Frederik Tychsen i kampuniform som attenårig i 1915. Foto: privat

Mere information kan ses på dette link.